Supervision

Supervision - faglig udvikling

At håndtere relationen til de mennesker vi arbejder med, er det bærende - og ofte det udfordrende - indenfor sundhedsprofessioner, samt det pædagogiske- og socialfaglige område. Derfor er det ofte disse jobområder, der har benyttet sig af regelmæssig supervision. Netop derfor har jeg, som psykolog, en særlig stærk baggrund for at yde supervision.  Jeg har mange års erfaring med supervision, og har hjulpet medarbejdere, medarbejdergrupper, ledere og ledelsesgrupper indenfor disse områder. Supervisionen kan foregå på min klinik, hvilket mange foretrækker, da det hjælper at være i neutrale og rolige omgivelser, når man skal reflektere over ens egne reaktioner. Men jeg kommer også gerne ud på virksomheden, hvis det foretrækkes.

 

Supervision er et vigtigt værktøj for løsning af de problemstillinger man kan komme ud for i ens faglige arbejde. Supervision er centralt i forhold til udviklingen af kvaliteten af ens personlige og professionelle færdigheder.

 

Når man vælger at få hjælp fra en supervisor, adskiller det sig fra ens daglige arbejde ved, at jeg stiller de gode, udforskede spørgsmål til det, der er svært i arbejdslivet, og som gør det muligt at reflektere på en struktureret måde over ens egne reaktionsformer. Alt sammen i en støttende og anerkendende atmosfære. Heraf følger læring og udvikling af egen praksis i relation til de udfordringer man møder eller hænger fast i på arbejdet. Dette giver mulighed for faglig og personlig udvikling, som øger den enkelte medarbejders tilfredshed med sit eget virke, samt højner den professionelle tilgang til jobbet, som ellers kan blive præget af udbrændthed på sigt. Når jeg arbejder som supervisor, hjælper jeg nemlig til med, at man kan se på ens situation og handlemuligheder ”ovenfra”, istedet for bare at handle ud fra umiddelbare tanker og oplevelser.

 

Hvis I har behov for supervision, vil jeg  anbefale, at I tager kontakt til mig via e-mail. Derefter kan vi aftale nærmere om hvilket supervisionsforløb der passer til dig/jer.

 

Psykolog Odense Toto Holm

Autoriseret Psykolog

Toto Hedemark Holm

Vestergade 82, 2. sal
5000 Odense C

  

+45 26 25 38 35

e-mail tryk her

odense psykologcenter4

Venteværelse